Der skal ikke herske tvivl om, at retrostilen vinder mere og mere indpas i den gængse indretningsstil. Den kommer til udtryk i valg af møbler, keramik, billeder og ikke mindst belysning. Her får du et par tips til hvordan du kan finde den rette belysning.
Skab stemning med pendler
De klassiske pendler, som også kaldes cafependler, kendetegnes ved deres organiske, smukke glaskuppel og metalfatning. På sin vis trækker denne pendel inspiration fra Radiohuspendlen designet af Poul Henningsen. Du kan med sikkerhed tilføje en pendel til dit hjem. Med den rette lyskilde, giver pendlen en varm, hyggelig stemning og karakter.
Hvad med DIY?
Der findes mange måder at finde det rette look til din lejlighed. Er du i dit kreative hjørne, kan du med fordel gå på jagt til de mange loppemarkeder, som sommermånederne byder på. Der findes også gode muligheder i loppehaller længere udenfor storbyerne. Her kan du ofte finde unikke lamper til fordelagtige priser. Vær opmærksom på at lamperne fungerer til dit formål.
Går du i gang med et projekt som dette, skal du sikre dig at de gamle fatninger kan tage imod en moderne lyskilde og at ledningerne er funktionsdygtige. Antikke lamper har tit stofledninger, som kan være godt møre. Ofte har loppehaller en stikdåse, hvor du kan teste. Læs op på emnet, inden du tager afsted, så du er på forkant og dermed undgår at din indkøbte lampe ikke kan fungere.
Hvordan kan du style pendlen til spisebordet eller i stuen?
Fordi pendler er så alsidige, kan du med fordel style din spisestue og virkelig give karakter til spiserummets overordnede udtryk. Alt efter hvor rummeligt dit spiserum er, samt hvor stort dit spisebord er, kan du overveje om der skal to eller tre pendler til at understøtte dit spisebord.
Uanset om du vælger to eller tre pendler, er det vigtigt at de hverken hænger for højt, for lavt eller for langt fra hinanden. Du opnår helhedsindtrykket og en sammenhæng, ved ikke at hænge pendlerne med for lang afstand fra hinanden.
Er du mere til at style din stue, kan to eller tilmed tre pendler i forskellige højder fungere godt i et hjørne af din stue. Ved at lade lamperne sidde samlet i et hjørne, giver de en flot belysning i rummet og giver den rette hyggestemning, som en stue fortjener.
Hav altid for øje, at lamper ikke må hænge for højt, da lyset skærer i øjnene. Hænger dine lamper for lavt centreres lyset til et lille område og du får dermed ikke den rette belysning i rummet. Hav lidt ekstra ledning at tage af i samlingsdåsen, så du kan justere højden, skulle det blive nødvendigt. En lysdæmper kan også være værd at overveje, så du kan regulere lysstyrken alt efter behov.
Den røde tråd
Udover lampernes højde, som er altafgørende for hvordan lyset opleves, skal du selvfølgelig have den røde indretningstråd for øje. Din lyskilde er et indretningselement i sig selv og har sit unikke udtryk, som kan løfte det overordnede look i din stue eller ved spisebordet.
Overvej hvilke farvetemaer du har mest af og tænk på hvilke farver der går igen. Lav sammenhæng med dine malerier, puder og accessories. Måske kan et gulvtæppe under spisebordet også danne en helhed og løfte spiseområdet fra resten af rummet.
Prøv dig frem og lav eventuelt et mood board som kan inspirere dig og give dig den rette indretningsvinkel, inden du vælger din belysning.