Søvn er desværre blevet lidt af en mangelvare i vores travle hverdag, men en god dag starter altid med en god nats søvn. Derfor er det en god idé at indrette dit soveværelse på en måde, som sikrer en så god nattesøvn som muligt.
Den rette seng
En god seng er grundlaget for din nattesøvn. Derfor er det primært her, at du bør lægge din investering. Kontinentalseng fra Jensen er et godt sted at starte, men det er primært op til dig og dine behov, der afgør, hvilken seng du vælger. Det er også et stort møbel, som fylder meget, så det er en bonus, hvis du synes sengen er pæn. Du kan også finde mange fine senge med integreret opbevaring, som giver dig et møbel som kombinerer både det praktiske og det komfortable, perfekte til de små lejligheder.
Rolige farver
Dit soveværelse bør altid være et afslappende sted at være. Derfor bør du skille dig af med ting, som er meget dramatiske i farverne eller som bare ikke er specielt afslappende. Hvis det er muligt, så ryk arbejdscomputeren ud af dit soveværelse. På den måde associerer din hjerne soveværelset med søvn og ikke arbejde, hvilket gør, at du hurtigere kan falde i søvn om natten. Find gerne møbler, som du synes er pæne, har pæne farver og som harmonerer med hinanden. På den måde får du indrettet en rigtig soveoase.
Luk lyset ude
Lys gør det også sværere for dig at falde i søvn, så hvis du vil maksimere sovepotentialet i dit soveværelse, så sæt et par solide, tykke mørklægningsgardiner op, som rigtig lukker lyset ud. På den måde får du et soveværelse, hvor du kan få en mere stabil søvnrutine, da du ikke mærker forskel på vinter og sommer, hvor den tidlige sol godt kan du dig til at vågne tidligere end normalt.