Antik Klummen

Vær opmærksom på væggelus

Når man køber brugte møbler, så risikerer man at få væggelus med i købet. Dette fremgår i en artikel i Politiken, hvor de omtaler, at man skal være meget opmærksom på væggelus i gamle møbler, der bliver mere og mere udbredte. Man laver også flere og flere behandlinger mod væggelus nu frem for tidligere, men heldigvis er det ikke så svært at behandle dine ”nye” gamle møbler mod væggelus.

 

Pas på væggelus, når du køber brugte møbler

 

Der er stor risiko for at du får væggelus, når du køber brugte møbler, og især hvis du køber en brugt seng, idet væggelus foretrækker at gemme sig i sengen.

 

Hvad er væggelus?

 

Væggelusen (Cimex lectularius) er en tæge, der lever af at suge blod fra mennesker. En voksen væggelus er ca. 6-7 mm lang, rødbrun, flad og uden vinger. Biddene kan let forveksles med fnat eller myggestik, men det er ikke alle, der får symptomer efter bid. Kig efter sorte pletter fra væggelusens ekskrementer, hvis du klunser senge og madrasser fra storskrald eller køber dem second-hand. »Lækker elevationsseng sælges« og »120 cm bred IKEA-seng gives væk« er nogle af de 10.956 annoncer, som dukker op i en søgning på ’sengemøbler’ og ’sofaer’ på Den Blå Avis. På nettet, til storskrald, i genbrugsbutikker og på loppemarkeder skifter senge, sofaer, madrasser og andre møbler dagligt ejere. Men det er de færreste, der er opmærksomme på, at de brugte møbler kan være bosted for væggelus. Skadedyrsbekæmpelsesfirmaet Rentokil rapporterer om en tyvedobling af behandlinger mod væggelus inden for de sidste 8-10 år. »Den hyppigste årsag til den øgede forekomst af væggelus er den globaliserede verden, hvor vi rejser mere. Men spredning gennem genbrugsmøbler er et af de områder, man også skal være opmærksom på«, siger teknisk chef fra Rentokil, Claus Schultz.

 

De gemmer sig i revnen i vore sengelejer

 

Væggelusen – eller ‘bed bug’, som den kaldes på engelsk – er en tæge, der slår sig ned i og omkring vores sengelejer. Om dagen gemmer den sig i revner og sprækker i sengen, under tapetet, bag et billede, under en liste. Når mørket falder på, kravler den hen til sit sovende bytte og suger blod fra steder, der stikker uden for dynen. En væggelus er en af de sengekammerater, der kan være svær at komme af med, når den først har fundet plads i revnen – og dét øger ikke ligefrem romantikken i soveværelset. Ole Kilpinen mener dog ikke, at man helt skal undgå genbrugsmøbler, men »det er vigtigt, at man informerer folk om risikoen for væggelus, så de kan tage deres forholdsregler«, siger han.