Antikvitetsguiden

Designmuseum Danmark- antik inspiration

Designmuseum Danmark

Designmuseum Danmark blev grundlag i 1890 og fra 1895 åbnede museet op på H.C. Andersens Boulevard. Fra 1926 har Designmuseum Danmark holdt til i det tidligere Kongelige Frederiks Hospital.

Udstilling der inspirerer til design

Der udstilles både dansk og industrielt design. Desuden gives et indblik i kunstindustri og kunsthåndværk. Hvis du interesserer dig for ældre design, kvalitet og historie, kunne det helt sikkert været et inspirerende sted at besøge. Museet er et stort videnscenter for designhistorie i Danmark og hvad enten du er studerende, forsker eller blot kunst – og design interesseret kan du finde idéer til indretning og design af hjemmet.

Fakta og åbningstider

Museet har åbent tirsdag – søndag fra klokken 11 til  17, onsdag fra klokken 11 til 21. Hver mandag er der lukket. Der er gratis adgang for studerende og unge under 26 år, men indgangen koster 90 kroner for den øvrige befolkning. Hvis man har et Copenhagen Card er der gratis adgang til museet. Desuden er der mulighed for årskort og grupperabat.

Tekstilsamling

Designmuseum Danmark udstiller blandt andet en tekstil samling. Dansk broderi, vævning og tekstiltryk er blot nogle af de tekstiler man kan opleve. Man kan ikke undgå at blive inspireret af deres samling af gobeliner, batikkunst, silkestoffer, almuevævninger, knipling, ikatvævning og forskellige broderier.

Plakatsamling

Musset er også kendt for sin plakatsamling, som helt sikkert vil inspirere dig, der skal indrette en vintage eller retro stue. Men også dig der skal indrette et hjem med antikke møbler, kan blive inspireret af plakatsamlingen, der indeholder plakater fra det forrige århundrede og frem til nutiden. Der findes mange forskellige slags plakater, både fra kunstnere, danske, udenlandske fx russiske revolutionsplakater og italienske politiske plakater fra fascismens tid.

Møbler og keramik

Udover museets spændende samling med tekstiler og plakater, findes der også en masse inspirerende møbler og keramik. Disse særlige interessante samlinger er kræs for antikkenderen og kan opleves hvis man ansøger skriftligt til Designmuseum Danmark. Møbel og designsamlingen rummer glas, møbler, apparatdesign, metal og keramik.

Du kan finde mere inspiration til dine antikke møbler her. 

Kilde: Dansk Designmuseum