Antik Klummen

Har du også farlige væglamper hængende?

Væglamper

Væglamper er nærmest uundværlige i alle hjem om man er til nyt design eller antikviteter. Men tænker du nogensinde på om dine væglamper er farlige. Undgå gamle farlige lamper i dit hjem. Læs videre her og bliv klogere. Undgå ildebrand eller en skade. Hvis du alligevel ikke tør tage chancen, så kig forbi en forretning, og køb antik lignende lamper, dvs. lamper der designmæssigt er inspireret af historie og kultur, som derfor ser ældre ud end de er. Find dem her. 

Antikke væglamper

Nogle af de antikke væglamper, jeg er helt vild med er de helt enkle, som slet ikke er tilsluttet el. De hænger på væggen og man kan sætte et fyrfadslys eller et højt lys ind i. Jeg synes de er smukke til murværk eller stenvægge.

Men det er en kendsgerning at mange væglamper er tilsluttet strøm og skal have el. Og er der tale om en meget gammel lampe, så bør du lige undersøge om den er helt i orden og sikker nok. Vidste du at der er mange brande hvert år, opstået på grund af farlige elinstallationer, fx lamper? Jeg har fundet nogle tal her:

”I 2002 opstod der omkring 2.000 brande i husholdningsapparater, i lamper, i tv, radioer eller lignende”. Kilde: sik.dk/Forbruger/Produktsikkerhed/Koeb-af-produkter/Naar-du-koeber-produkter-med-el

Jeg kunne forestille mig at faren ved lamper er størst, når der er tale om loftslamper. Men det vil jeg ikke begive mig ud i at forklare, da det må være en elektriker der ved noget om det. Men det er egentlig ret alarmerende at mange selv står og sætter loftslamper op, når det bør være en elektriker. Der må vel også være noget forsikring, der ikke dækker, hvis man selv har sat en loftslampe op og der efterfølgende går ild i loftet?

Sådan undgår du farlige væglamper

Når du køber din væglampe, så kig på ledningen. Virker den mør eller fast. Er den hæftet fast et sted med tape eller anden ”lappeløsning”? Og hvordan sidder pæren i, sidder den løst eller fast. Spørg en fagmand til råds inden du køber antikke væglamper medmindre du selv er dygtig til at vurdere om en elinstallation og en ældre lampe er sikker.