Køb af antikviteter

Hvor finder du dine antikke møbler?

Antikke møbler kan være en fantastisk elegant måde at tilføre sjæl eller stemning i din indretning. Idéen om at mikse gamle og nye møbler er dog heller ikke helt ny længere. Denne indretningsstil florerer tværtimod blandt flere og flere danskere, der alle sætter pris på gammelt håndværk og charmerende detaljer i deres hjem.

Men hvor finder du egentlig dit næste antikke møbel, hvis du er interesseret i ældre møbler? Følg med, når vi kommer med tre forslag til, hvor du kan gå på jagt efter antikviteter.

Arvestykker er en genvej til antikke møbler

Det er ikke ualmindeligt at smukke antikke møbler finder vej som arvestykker til indretningen i de enkelte hjem. Og hvilken fryd er det ikke at få lov at overtage et smukt møbel, der endda rummer familiehistorie?

Et arvestykke er nemlig et unikt indblik i en anden tid. Arkitektonisk såvel som menneskeligt. Ridser kan eksempelvis vidne om en flytning, som ejeren foretog sig, og på den måde får du pludselig et kig ind i en historie, der ellers kunne være glemt.

Er du så heldig at overtage møbler, vil de med tiden helt sikkert udvikle sig til dine yndlingsmøbler i hjemmet. Men er du ikke så heldig, kan du ty til andre metoder.

Genbrug er en budgetvenlig løsning

En anden klassisk måde at anskaffe sig antikke møbler er at slå et smut forbi den lokale genbrug. Her kan priserne variere meget afhængigt af, hvor i landet du bor. Eksempelvis vil storbyer som udgangspunkt være væsentlig dyrere at shoppe genbrug i.

Et godt tip, hvis du ønsker at handle møbler i en genbrugsbutik, er derfor at køre ud på landet. Her får du nemlig meget for pengene. Og hvis du er heldig, får du endda en god sludder i ro og mag med de frivillige i butikken.

På auktion findes smukke klassikere

Vil du være helt sikker på, at dit genbrugsfund ikke kræver mange timers renovering eller istandsættelse med fx maling, kan du i stedet vælge at købe på en auktion.

Der er i dag et større og større marked for netop antikke møbler hos de forskellige auktionshuse i Danmark. Dette gør det nemmere at finde de møbler, som også ofte er i bedre stand, hvilket for mange kan være dejligt i en travl hverdag.

En bonus er, at auktioner byder på et hav af spændende handler – og det er derfor i sig selv en oplevelse, som følger med at købe antikke møbler på auktioner.

Det er i denne forbindelse værd at vide, at auktioner også findes på nettet, hvorfor du simpelthen kan handle ind til indretningen i dit hjem fra din egen lænestol – ganske enkelt.