Køb af antikviteter

Køb antikke ting på et loppemarked

Alle mennesker drømmer nok om at gøre et kup på et loppemarked, hvilket stadigt sagtens kan lade sig gøre, men der er naturligvis langt mellem de helt store kup. Men rigtig mange mennesker hygger sig ved at besøge et loppemarked enten lokalt eller rundt omkring i landet. Mange genstande får derved et nyt liv hos en ny familie. Mange genstande fra et loppemarked kommer måske fra et dødsbo eller bare fra en generel oprydning i garagen eller loftet. Og mange mennesker arbejder hver dag professionelt med handel med antikviteter og gamle men brugbare og flotte ting. Disse genstande sælges mest i antikforretninger, på internettet eller på et af de mange loppemarkeder rundt om i landet. Du vil nemt kunne finde en guide til et loppemarked på siden auktion-antik.dk, hvor man kan finde oplysninger om alle landets loppemarkeder.

Lav en god handel på et loppemarked

Der afholdes hvert år tusinder af loppemarkeder i Danmark, hvor man af og til kan gøre en særdeles god handel, hvis man ved, hvad man kigger efter. Køb, salg og hygge er jo, hvad det hele egentlig drejer sig om, og det er danskerne generelt helt vilde med. Ud over det så er vi generelt interesseret i at prutte lidt om prisen, så vi i al fald tror, at vi har fået mere rabat end alle de andre!

Det traditionelle loppemarked

Traditionen med at holde loppemarked, så snart man har et eller andet gammelt (ragelse) eller blot ønsker at komme af med f.eks. møbler eller andre ting, som man ikke længere har plads til eller gider at se på, går ligeså langt tilbage som mennesket selv. Der er næsten altid andre mennesker, som kan have en interesse for de ting, som ikke selv længere ønsker at have. Der findes dog også loppemarkeder, som er arrangeret på bestemte datoer året rundt, og man kan endda se et loppemarked, som faktisk fungere som en basar, hvor der åbent hver dag, og faste stande. Det synes generelt at være muligt at finde spændende ting på loppemarkeder, hvis man er samler af ting, som almindelige folk helt naturligt har købt i store partier igennem årene. Det gælder f.eks. for bøger og blade, ja selv fine mønter. Som eksempel kan nævnes Anders And blade. Dem har mange mennesker købt, og indimellem finder man også de lidt sjældnere udgaver på loppemarkederne. Bøger, der er gamle, er tit noget folk enten smider eller sælger på loppemarked til spotpris.

Køb antikviteter på loppemarked

Antikviteter såsom møbler ser man også på loppemarkeder. Problemet kan dog være, at så snart et loppemarked åbner, så er de andre sælgere på plads ved de stande, som har interessante antikke møbler. Flere af dem driver måske selv antikvitetsforretninger, så de ved ofte, hvilke antikviteter der er noget, og hvad det bør koste. På den måde tager de en stor del af de ting, som rent faktisk har høj værdi. Helt basalt er der jo kun en gylden regel at gå efter, hvis man ønsker at tjene penge på at købe og sælge antikviteter: Køb billigt og sælg dyrt! Den eneste måde man kan gøre det på, er ved at vide mere end de andre – dels at vide mere end dem man køber af, og dels at vide mere end dem man sælger til. Den første evne er naturligvis den mest værdifulde og formentlig også den mest etisk korrekte. Derfor er det ofte sjovere for samlere at gå på loppemarked for at finde en værdifuld genstand, frem for at købe genstanden på auktion, hvor tingene i forvejen er bestemt mht. alder, raritet og rimelig pris.