Køb af antikviteter

Møbler fra 1820

 

Find den rette periode

Find ud af hvilken periode du søger. Jo mere du kredser perioden ind, jo nemmere bliver det at vise en unik stil. Lad os sige du vælger år 1820, så kan du kredse din søgning ind omkring dette årtal +/- 10 år. Det kunne fx være en Sofa; Biedermeier fra 1820, fundet hos Lauritz.com. Du kan se den på billedet. Den har en ramme af nøddetræsfiner og står på volutfødder. Fronten er med snittedekor med vegetabilske motiver på siderne og sennepsfarvet tekstilbetræk.

Geografien er afgørende

Du kan vælge kun at fastsætte dig på tiden eller du kan bruge tid+sted, som indikator for dit næste køb. Lad os sige du vælger år 1820 og det geografiske område er Danmark. SÅ kunne du fx vælge et Dansk empire chatol af elemetræ og elmerod. Møblet findes i flere variationer og du kan være heldig at finde møblet på en auktion. Møblet er mørkt og funktionelt, der er skuffer og låger og vil passe perfekt ind i en dagligstue eller et kontor. Du får nok ikke møblet for under 8000 kroner.

Prisen varierer

Jo mere du kredser ind jo mere stilrent hjem får du, det bliver nemmere at forstå hvad du søger. Men det kan være svært, at finde præcis det du ønsker. Det skader aldrig at byde på auktioner. Du har intet at tabe på det. Hvis du fastsætter dig på en bestemt pris er du sikker på ikke at komme til at byde for højt. Her gælder det altså om at kende markedet godt. Brug eventuelt dit netværk, grupper på internettet, søgning på biblioteket eller besøg butikkerne. Et hjørneskab fra 1820 kan sagtens koste et sted mellem 4000-6000 kroner. Du skal ikke blive overrasket, hvis et antikt møbel koster et sted mellem 2000-10 000 kroner. Prisen varierer alt efter hvilket møbel der er tale om. En Barokstol fra 1700 tallet kan snildt koste omkring 10 000 kroner. Mens et lille vægskab fra 1800 tallet kan koste omkring 2000-3000 kroner. Hvis du vil spare penge kan du se nærmere på vores sparetips. 

Brug en professionel og uafhængig rådgiver

Husk på at mange rådgiver “ejes” af en virksomhed. Derfor bør du altid vælge en uafhængig rådgiver. Men se dig godt for ellers ender du med at blive grueligt snydt. Det bedste råd er nok at studere pris og kvalitet selv. På denne måde lærer du mere og kan nemmere gennemskue markedet, når du skal købe møbler fx fra år 1820.